Persondatapolitik

Har du oprettet en profil i Scott/Tigers konsulentdatabase eller overvejer du at gøre det?

Persondatapolitik i forbindelse med Scott/Tigers freelancekonsulentdatabase.

D. 25. maj 2018 træder der nye regler om beskyttelse af persondata i kraft, som følge af ny EU-lovgivning. Med den nye persondataforordning (GDPR) sikrer vi, at dine personlige data i konsulentdatabasen altid er tilgængelige for dig, og at du selv har mulighed for at se og redigere dem. Vi har derfor nedskrevet vores persondatapolitik, for at tydeliggøre for dig, hvad vi bruger dine oplysninger til og hvorfor.

Introduktion
Denne persondatapolitik gælder for de personlige data, som du registrerer i vores konsulentdatabase. Beskyttelse af dine personlige data er meget vigtig for Scott/Tiger. De personlige data, som du registrerer i vores database, bliver opbevaret af tredjeparts leverandør nærmere bestemt WebCRM, som til enhver tid behandler data i overensstemmelse med Persondataloven. Denne persondatapolitik omhandler de data, der bliver indsamlet af Scott/Tiger og registreret af dig i vores konsulentdatabase. I dette dokument får du indsigt i, hvordan vi behandler dine data og anden information, så du kan beskytte dine personlige oplysninger og dermed være tryg ved at oprette dig som konsulent i vores database.

Konsulentdatabase
For at du som freelancekonsulent kan blive registreret i vores konsulentdatabase har vi brug for en række personlige oplysninger, som er en naturlig del af et CV. Vi benytter databasen til at søge efter konsulenter, som matcher vores kunders behov for konsulentbistand. Du får dermed mulighed for at blive taget i betragtning til eftertragtede opgaver for vores kunder, når du opretter din profil i vores database.

Sådan behandler vi dine data
Din registrering i vores konsulentdatabase kræver, at du videregiver personlige data såsom navn, adresse, e-mail og telefonnummer. For at vi kan tilbyde dig opgaver, er det også et krav, at du oplyser om faglige kvalifikationer og personlige kompetencer samt projekterfaring, uddannelse og ansættelseshistorik m.m. i dit CV, så vi bedst muligt kan vurdere, om der er et match imellem kunde og konsulent. Når du opretter dig som freelancekonsulent i vores system, så accepterer du samtidig, at vi benytter dine data som beskrevet ovenfor.

Hvem har adgang til dine personlige data?
Når du opretter dig i vores database, giver du samtykke til udlevering og overførsel af dine personlige data til Scott/Tiger, herunder Scott/Tigers databehandler WebCRM. Det er kun betroede medarbejdere i vores Salgs- og HR afdeling, som har adgang til dine personlige data, og de vil blive behandlet fortrolig og videregives aldrig til tredjepart uden din accept. Hvis vi vurderer, at du vil kunne blive taget i betragtning i forhold til en opgave, så indhenter vi dermed dit samtykke, før vi fremsender dit CV til en given kunde.

Opbevaring af personlige data
Du kan dog til enhver tid anmode om, at få slettet din profil. Det kan du gøre ved enten at kontakte os på freelance@scott-tiger.dk eller ved selv at logge ind via dit personlige link, som er sendt til dig.
Vi vil løbende bede dig om at opdatere dine data, så vi dermed kan højne dine chancer for at blive tilbudt nye opgaver. Log ind på din profil for at redigere dine oplysninger eller for at uploade dit opdaterede CV.

Kontaktinformation
Hvis du har spørgsmål til denne databeskyttelseserklæring, er du velkommen til at kontakte os.

Scott/Tiger A/S
Banestrøget 17, 2. sal
2630 Taastrup
Tlf. 45460300
E.mail: freelance@scott-tiger.dk.

Download persondatapolitik