Mobile Testing

Scott/Tiger - IT konsulenthus / HP  / Mobile Testing

Mobile Testing

Alle der arbejder med professionel brug af mobile applikationer har brug for at teste disse applikationer for at undgå funktionsfejl, som i sidste ende medfører frustrationer hos slutbrugerne. Vi har i Scott/Tiger længe søgt efter det rette toolset til at løse udfordringerne ved Mobile Testing. Nu er der endelig nogle stærke bud på markedet og især Hewlett Packard (HP) har udviklet et værktøj med navnet ’HP Mobile Center’.

Den ’Mobile æra’

Arbejdsdagen i dag ser væsentlig anderledes ud i forhold til den mange af os kendte for blot få år siden. Den ”Mobile æra” er definitivt over os, herom hersker der næppe nogen tvivl. De mobile devices med tilhørende applikationer af forskellig art har ophævet tidligere tiders begrænsninger i tid og sted. Vores handlerum er således udvidet betragteligt, hvilket har revolutioneret den måde, hvorpå virksomheder og medarbejdere potentielt kan agere på. Den enkelte medarbejder vil typisk være udstyret med både en bærbar pc, en tablet og eller en smartphone. Vi kan altså være på farten, være forbundne med hinanden samt være produktive på én og samme tid. Udstyret med op til flere mobile devices og tilhørende applikationer, der ofte benyttes simultant, forventer vi sådan set bare som brugere, at det fungerer. Hele tiden.

Funktionsfejl

Motivationen for at bekende sig til de nye teknologiske muligheder, som mobile løsninger tilbyder, kan der ikke tages fejl af, da formålet oftest vil være knyttet til muligheden af en øget effektivitet og produktivitet m.m. De mobile enheder og applikationer (apps) skal i første omgang kunne understøtte forretningens processer optimalt uanset, om det involverer den enkelte medarbejder eller slutkunden. Dernæst skal de kunne interagere gnidningsfrit og uden funktionsfejl.
Funktionsfejl eller svigt af mobile applikationer medfører i første omgang frustrationer for de berørte brugere men i sidste ende bliver det også et spørgsmål om tab af produktivitet og effektivitet. De økonomiske implikationer af dette scenario vil de fleste virksomheder naturligvis gerne være foruden. Pålideligheden og kvaliteten af de mobile software produkter og mobile applikationer, der udvikles, er derfor et kardinalpunkt for mange virksomheder.

Udfordringen

De mobile devices og apps har givet os helt nye muligheder for at forenkle arbejdsprocesser og efterspørgslen efter nye og bedre løsninger er tilsyneladende umættelig. Sammen med forandringshastigheden iøvrigt og i forlængelse af forventningerne til funktionalitet ligger der også en række udfordringer for applikationsudviklerne. En af største udfordringer som de mobile applikationsudviklingsvirksomheder står over for, er det store antal af forskelligartede operativsystemer, enheder, funktioner, skærmstørrelser og lokale markedskrav osv.
Mangfoldigheden i systemerne sætter derfor store krav til design og udvikling. Når det er sagt sætter det også store krav til testningen af de mobile applikationer således, at de kan køre på alle disse platforme uden fejl. En anden udfordring er, at selv små virksomheder kan udvikle apps, der når ud til mange, og disse apps skal virke for alle brugerne, hvilket kræver meget af virksomhedens bagvedliggende systemer for kunne levere den stabilitet og performance, som kræves.

Mobile Testing hos Scott/Tiger

Hos Scott/Tiger har vi i flere år arbejdet med at finde det helt rette toolset for at kunne løse udfordringerne omkring Mobile Testing bedst muligt. HP har historisk arbejdet sammen med diverse softwarepartnere for at imødekomme kravene, men først nu, hvor de har bygget deres egen løsning, ser vi noget, der er stærkt og velintegreret, og som vi virkelig tror på. Med HP Mobile Center kan du administrere dine mobile enheder, apps m.m. og gøre dem tilgængelige for hele din organisation. Dette betyder, at både udviklere og testere kan benytte enhederne ligegyldigt, hvor de end måtte sidde i verden.

Den mobile test viser sig også i QualityCenter, hvor du via HP Sprinter kan dokumentere den manuelle og exploratory testing – nu også på mobile enheder. Mulighederne fortsætter videre i HPs stærke værktøj til test-automatisering, som nu også dækker test på mobile enheder via objekt genkendelse, som på normale applikationer.
Sidst men ikke mindst dækker HP også performance test og kan med Loadrunner, kombineret med fx Network og Service Vitulization imødekomme alle behov. LoadRunner har også fået en meget interessant lillebror i StormRunner, som er en SaaS løsning, hvor man betaler per time.
Hvis man kigger uden for test, er der også løsninger til aktivt at monitorere forretningsprocesserne på dine mobile enheder, men også en passiv løsning til at få indblik i hvordan dine slutbrugere rent faktisk bruger appen. Ydermere tilbydes de endda til en attraktiv pris, da de også fås som SaaS løsninger.

Kontakt

Hvis du vil høre mere om Mobile Testing, og hvordan vi ev.t kunne hjælpe jer, så kontakt:
Ole Kramer
Direktør for Test og QA
Tlf. +45 4546 0305
E-mail ole.kramer@scott-tiger.dk.