SOA Udviklere

Brænder du for at arbejde med SOA (Serviceorienteret arkitektur) og har du en it-udvikler baggrund.

Så er det dig vi leder efter!

Uanset om du har en lang erfaring med SOA eller du lige er begyndt at arbejde med det, så giver vi dig rammerne til at udvikle dine kompetencer indenfor området.

Miracle 42 og Scott/Tiger udgør en stærk konstellation indenfor IT-services. Vi er markedsledende indenfor drift og udvikling af Oracle og MS SQL, og vi råder over Danmarks absolut stærkeste team af konsulenter på disse områder.

Vi har travlt og søger derfor flere udviklere med SOA-kompetencer til fastansættelse, som kan indgå i vores udviklingsteam og være med til at opfylde vores ambitioner – til gengæld vil vi hjælpe dig med at få opfyldt dine.

Lyder det lidt for smart, måske.. men ikke desto mindre, så er det, hvad vi oplever hos vores medarbejdere. Nye teknologier, komplekse projekter, teamwork, spændende udfordringer og uddannelse er alle overskrifter, som vi kan sætte på vores ansattes spiseseddel. Dette er nok nogle af årsagerne til, at der er en meget høj medarbejdertilfredshed i Scott/Tiger & Miracle 42.
Vi sætter frihed under ansvar højt. Det betyder, at du får frihed til at udføre dine opgaver, men til gengæld forventer vi, at du tager ansvar for din kunde og opgave.

Det er ingen hemmelighed, at læringskurven er stejl, men vi er med hele vejen, og vi gør vores bedste for, at du bliver en succes – din succes er lig vores succes.

Om jobbet

Som en del af udviklingsteamet, kommer du til at løse opgaver inden for nyudvikling, systemintegration, tilpasning af eksisterende systemer og mange andre spændende opgaver for vores kunder primært beliggende i Storkøbenhavn.

Vi arbejder med teknologierne: Oracle databaser, Oracle PL/SQL, Oracle Forms, Oracle BPEL og Oracle Service Bus under Oracle Fusion Middleware 11g eller 12c, Java, WSDL, XSD og XSL.

Har du erfaring med en eller flere af disse teknologier, eller er du parat til at lære det, er du måske vores kommende medarbejder.

Kan du også identificere dig med flere af følgende udsagn: Brænder for udvikling af it-systemer, nysgerrig på nye teknologier, kan omsætte teori til praksis, kan lide at blive udfordret og at lære nyt, god teamplayer, god til at interagere og kommunikere, vant til at arbejde med høje kvalitetskrav

Så er vi ikke i tvivl, så er du vores kommende kollega!

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks dygtigste udviklere
  • Spændende projekter
  • Nye teknologier
  • Gode uddannelsesmuligheder
  • En konkurrencedygtig løn og bonusordning
  • Sundhedsordning

Du kan læse mere om os på www.scott-tiger.dk og www.miracle42.dk
Send os en ansøgning – vi venter på dig!

Yderligere informationer og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Konsulentchef Palle Hansen, telefon: 4090 8823
HR Manager Lykke Luimes, telefon: 2278 7713

Ansøgning og CV samt øvrig relevant dokumentation sendes til job@scott-tiger.dk

Scott/Tiger & Miracle 42’s kontor:
Borupvang 2C, 2750 Ballerup

Download printvenlig annonce her

Send en ansøgning

Det siger vores medarbejdere

Det betyder meget for os, at vores ansatte trives og er glade for at arbejde hos Scott/Tiger. Se her, hvad de selv siger. 

Frihed under ansvar

"I Scott/Tiger arbejder vi med frihed under ansvar. Jeg holder af de selvstændige arbejdsopgaver og sætter pris på tilliden fra ledelsen."

Helle Bohn Salgs- og Marketingkoordinator

Statusmøder med teamet

"Selv om man er ude hos kunderne, så er der jævnlig kontakt med kollegaer. Der er et ugentlig call-in statusmøde, som sikrer, at man hører, hvad der rører sig."

Kenneth Erbøge Andersen Test Manager

Plads til at udvikle sig

"Jeg har et stort behov for og fokus på, at jeg konstant udvikler mig både fagligt og personligt, og det gør jeg i mit job som System Engineer i Scott/Tiger."

Jeanette Hansen System Engineer

En ekstra familie

"Scott/Tiger er som min ekstra lille familie, og det gør mig glad og tilfreds at vide, at man har et bagland, som er der for hinanden, når der er brug for det."

Kenneth Erbøge Andersen Test Manager

Alsidige projekter

"Det er spændende at komme ud til så mange forskellige projekter og kunder. Jeg lærer en masse inden for mit fag og får udviklet mine skills."

René Johanssen Udvikler

Godt arbejdsklima

"Der er et godt arbejdsklima i Scott/Tiger med frihed under ansvar. Her er en rar og afslappet tone, og alle ideer og input er velkomne og bliver hørt."

Maria Kragh Regnskabsassistent

Teamspirit

"Det er et spændende og udfordrende job. For mig er det positivt og vigtigt, at jeg er i et firma, hvor alle hjælper hinanden og er gode til at give viden fra sig."

Tanja Flyvholm Jensen Test Manager

Vær med til at skabe en forskel for vores kunder

Vi har kunder i hele Danmark, bl.a. inden for IT branchen, bank- og forsikringsbranchen, pharma-, biotech- og medicoindustrien og mange flere. Det giver os en bred vifte af forretningsviden- og forståelse. Kunne du tænke dig, at være med til at løse spændende IT udfordring hos vores mange kunder? Hvad enten du ønsker at være tilknyttet som fastansat eller som freelance konsulent, så send os en uopfordret ansøgning.

Send en uopfordret ansøgning